Der er to muligheder for at gøre dit køretøj lovligt, så du kan køre i miljøzonerne. Du kan eftermontere et partikelfilter eller søge om dispensation for gældende regler.

Eftermontering af partikelfilter

Danske varebiler
Du skal kontakte et værksted, hvis du ønsker at eftermontere et partikelfilter på din varebil. Når filteret er monteret, skal det registreres af en synshal. I synshallen testes filteret, og synshallen sørger også for at filteret bliver registreret i køretøjsregisteret (DMR).

De nærmere regler for eftermontering af partikelfiltre for varebiler er fastsat i 

Danske lastbiler og busser
De nærmere regler for eftermontering af partikelfiltre for lastbiler og busser er fastsat i

Gælder kun danske lastbiler og busser: Inden erklæringen fra filterleverandøren forevises i synshallen skal erklæringen indsendes til Miljøstyrelsen på miljozoner@mst.dk. Miljøstyrelsen tildeler herefter et identifikationsnummer, som ejeren eller brugeren skal påføre erklæringen.

Udenlandske køretøjer
Ejere af udenlandske køretøjer, som er registreret første gang før datokrav, skal registrere køretøjet med dokumentation for eftermonteret partikelfilter eller euronorm for at kunne køre lovligt i miljøzonerne.  Hvis du undlader at registrere dit køretøj sammen med relevant dokumentation, kan du risikere at få en bøde på 1.000 kr.

Du skal registrere dit køretøj senest samme dag, som du kører ind i miljøzonen.

De nærmere regler for eftermontering af partikelfiltre er fastsat i 

Hvornår skal jeg registrere en udenlandsk varebil?

Hvis du kører i en varebil, som er indregistreret første gang FØR 1. januar 2007, har du pligt til at registrere dit køretøj sammen med dokumentation for eftermonteret partikelfilter og/eller køretøjets euronorm.

Hvornår skal jeg registrere en udenlandsk lastbil eller bus?

Hvis du kører i en lastbil eller bus, som er indregistreret første gang FØR 1. oktober 2009, har du pligt til at registrere dit køretøj sammen med dokumentation for eftermonteret partikelfilter og/eller euronorm.

Dispensation

Som under de nuværende miljøzoneregler, vil det fortsat være muligt i særlige tilfælde at få dispensation fra reglerne.

Dispensationer gives kun for en kortere tidsbegrænset periode. Du kan læse mere om i hvilke særlige tilfælde, der kan gives dispensationer og finde ansøgningsskemaet på Miljøstyrelsens hjemmeside.