Varebil

  1. Gå til motorregisteret.
  2. Indtast dit registreringsnummer.
  3. Kig i højre side under ’Registrerings­forhold’ og check at ’Første registrerings­dato’ er før 1. januar 2007. Hvis dit køretøj er nyere kan det køre i miljøzonerne.
  4. Hvis dit køretøj er ældre, vælg ‘2. Tekniske oplysninger’ og rul ned til ‘Miljøoplysninger’.
  5. Hvis der står ‘Ja’ i et af følgende felter, så er dit køretøj registreret med filter: ‘Partikelfilter’ eller ‘Eftermonteret partikelfilter’ og må gerne køre i miljøzonerne. Der kan godt stå ’Ja’ i et af felterne og ’Nej i det andet. Dit køretøj er stadig OK og kan køre i miljøzonerne.
  6. Hvis ikke ovenstående er tilfældet overholder dit køretøj ikke miljøzonereglerne.

Lastbil eller bus

  1. Gå til motorregisteret.
  2. Indtast dit registreringsnummer.
  3. Kig i højre side under ’Registrerings­forhold’ og check at ’Første registrerings­dato’ er før 1. oktober 2009. Hvis dit køretøj er nyere kan det køre i miljøzonerne.
  4. Hvis dit køretøj er ældre, vælg ‘2. Tekniske oplysninger’ og rul ned til ‘Miljøoplysninger’.
  5. Hvis køretøjet under ’Euronorm’ har ’Euro V’, ’Euro 5’ eller ’EEV’, så må du gerne køre i miljøzonerne selvom dit køretøj er ældre end 1. oktober 2009.
  6. Hvis du ikke har ’Euro V’, ’Euro 5’ eller ’EEV’ under ’Euronorm’, kan køretøjet stadig leve op til reglerne, hvis der står ‘Ja’ i et af følgende felter: ‘Partikelfilter’ eller ‘Eftermonteret partikelfilter’ og må gerne køre i miljøzonerne. Der kan godt stå ’Ja’ i et af felterne og ’Nej i det andet. Dit køretøj er stadig OK og kan køre i miljøzonerne.
  7. Hvis ikke ovenstående er tilfældet overholder dit køretøj ikke miljøzonereglerne.

Hvis du mener der er fejl i dine køretøjsdata skal du kontakte en synsvirksomhed, se www.fstyr.dk, for at få ændret dine køretøjsdata i motorregisteret (DMR).

Hvis du mener, at der er andre fejl i vores oplysninger, som f.eks. ejerskab af køretøjet, bedes du kontakte Motorstyrelsen, se www.motorst.dk.