Er du i tvivl om, dit køretøj lever op til miljøzonekravene?

Folketinget vedtog i marts 2022 muligheden for, at kommuner med miljøzoner kunne udvide kravet om partikelfilter til også at gælde dieselpersonbiler. De nye skærpede miljøzonekrav blev vedtaget af de fem kommuner og trådte i kraft den 1. oktober 2023.
Siden den 1. juli 2020 har der været skærpede miljøzonekrav til lastbiler, busser og varebiler i miljøzonerne.
Miljøstyrelsen har ansvaret for håndhævelsen af miljøzonerne.
Kontrollen i miljøzonerne er baseret på automatisk aflæsning af nummerplader sammenholdt med oplysninger fra Køretøjsregisteret (DMR). Sund & Bælt indsamler på vegne af Miljøstyrelsen køretøjsdata til brug for håndhævelse af miljøzonekravene. Politiet kan også føre kontrol med miljøzonerne.
En miljøzone er et større sammenhængende byområde, hvor der er betydelig trafik, og hvor der stilles krav til dieseldrevne køretøjers udledning af partikler.
Formålet med miljøzonerne er at sikre renere luft til borgerne. De sundheds- og miljøforbedrende effekter opnås ved at mindske mængden af potentielt kræftfremkaldende og sundhedsskadelige partikler. Du kan læse mere om miljøzonernes effekt i denne rapport udarbejdet af Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE).
Miljøzonerne dækker områder, hvor mange bor, arbejder eller deltager i kultur- og fritidsaktiviteter, og mindre luftforurening i disse områder vil forbedre sundheden for mange borgere. Miljøzoner er samtidig et indgreb i den fri bevægelighed og er derfor kun indført i de byområder med den højeste forurening.
Miljøzonekravene i de større byer omfatter ældre dieselkøretøjer. Køretøjerne kan anvendes i miljøzonerne, hvis der eftermonteres et partikelfilter.
Er du i tvivl om, dit køretøj lever op til miljøzonekravene?
Hvis et køretøj ikke lever op til reglerne i miljøzonerne og bliver set ved et kontrolpunkt, udsteder Miljøstyrelsen et administrativt bødeforelæg.
Danske køretøjsejere modtager de administrative bødeforelæg via digital post, og udenlandske køretøjsejere via almindelig brevpost. Sund & Bælt indsamler køretøjsdata til brug for Miljøstyrelsens beslutning om, hvorvidt der skal udstedes et administrativt bødeforelæg.
Køretøj |
|
Administrativt bødeforlæg |
---|---|---|
Personbil |
1.500 DKK |
|
Varebil |
1.500 DKK |
|
Lastbil |
12.500 DKK |
|
Bus |
12.500 DKK |
Nulemissionszoner og miljøzoner er ikke det samme.
Har du spørgsmål om nulemissionszoner, skal du kontakte den relevante kommune.
Du kan kontakte os på tre måder. Vælg den, der passer din forespørgsel bedst:
Lukket den 25. februar, ellers åben alle hverdage fra kl. 9-15.
Til de simple spørgsmål om miljøzonerne og hjemmeside – få hurtigt svar.
Vi svarer så hurtigt som muligt
Få information om bøder og match af bødeforelæg.
Åben mandag til fredag kl. 8.30 til 11.30
Få vejledning til hjemmeside og generelle regler for miljøzonerne.