Du kan læse om nye undtagelsesmuligheder gældende fra den 1. april 2025 på denne side.
Fra den 1. april 2025 bliver det muligt at registrere en undtagelse indtil udgangen af det andet døgn efter køretøjet blev anvendt i en miljøzone, hvis det blev anvendt i forbindelse med enten:
Disse undtagelser vil kunne registreres, selvom der kan eftermonteres et partikelfilter på køretøjet.
Der er ingen ændringer til de andre undtagelsesmuligheder.
Du er ejer eller bruger af en person- eller varebil, der anvendes til privat brug, som er omfattet af miljøzonereglerne og som skal anvendes eller er blevet anvendt i forbindelse med behandling på hospital eller ved speciallæge med adresse inden for en miljøzone.
Undtagelsen skal senest være registreret på www.miljoezoner.dk inden udgangen af det andet døgn efter køretøjet blev anvendt i en miljøzone, ellers kan du risikere at modtage et administrativt bødeforelæg. Det vil sige, at hvis køretøjet anvendes i miljøzonen den 1. maj 2025, skal undtagelsen være registreret senest den 3. maj 2025 kl. 23:59. Undtagelsen kan registreres i god tid, hvis du er bekendt med perioden, hvor køretøjet skal anvendes i en miljøzone.
Undtagelsen kan registreres for en periode på op til 14 dage. Det er muligt at registrere denne undtagelse flere gange ved gentagne behov. Ved registrering af denne undtagelse, skal du erklære på tro og love, at de afgivne oplysninger om, at køretøjet skal anvendes eller er blevet anvendt i forbindelse med behandling på hospital eller ved speciallæge med adresse inden for en miljøzone, er korrekte.
Behandling kan for eksempel indebære operationer, blodprøvetagning eller besøg på skadestue eller ved praktiserende læge.
Er du i tvivl om dit ærinde opfylder kriterierne for undtagelsen, kan du kontakte Miljøstyrelsen.
Du er ejer eller bruger af en person- eller varebil, der anvendes til privat brug, som er omfattet af miljøzonereglerne og skal anvendes eller er blevet anvendt i forbindelse med ophold på et krise- eller misbrugscenter med adresse inden for en miljøzone.
Undtagelsen skal senest være registreret på www.miljoezoner.dk inden udgangen af det andet døgn efter køretøjet blev anvendt i en miljøzone, ellers kan du risikere at modtage et administrativt bødeforelæg. Det vil sige, at hvis køretøjet anvendes i miljøzonen den 1. maj 2025 skal undtagelsen være registreret senest den 3. maj 2025 kl. 23:59. Undtagelsen kan registreres i god tid, hvis du er bekendt med perioden, hvor køretøjet skal anvendes i en miljøzone.
Undtagelsen kan registreres for en periode på op til 30 dage. Det er muligt at registrere denne undtagelse flere gange ved gentagende behov.
Ved registrering af denne undtagelse, skal du erklære på tro og love, at de afgivne oplysninger om, at køretøjet skal anvendes eller er blevet anvendt i forbindelse med ophold på et krise- eller misbrugscenter med adresse inden for en miljøzone, er korrekte.
Er du i tvivl om dit ærinde opfylder kriterierne for undtagelsen, kan du kontakte Miljøstyrelsen.
Dieseldrevne person- og varebiler, som anvendes til privat brug, kan desuden fortsat registrere en undtagelse i situationerne, beskrevet på siden her.