Dieseldrevne personbiler kan kun anvendes lovligt i miljøzonerne, hvis de har et partikelfilter monteret eller er minimum Euronorm 5.
Tjek her, om dit køretøj lever op til reglerne og kan anvendes i miljøzonerne.
Er din personbil minimum euronorm 5 eller har et partikelfilter monteret, så er kravet om partikelfilter opfyldt. Du kan tjekke din bils euronorm, og om den har et partikelfilter monteret i Køretøjsregisteret (DMR).
Reglerne gælder både danske og udenlandske personbiler.
Tjek her, om din personbil kan få et godkendt, åbent partikelfilter.
Du skal kontakte et værksted, hvis du ønsker at eftermontere et partikelfilter på din personbil. Når partikelfilteret er monteret, skal køretøjet synes. I synshallen testes partikelfilteret, og synshallen sørger også for, at det bliver registreret i Køretøjsregisteret (DMR).
Der er ikke krav til hvilken type partikelfilter, der skal monteres på et køretøj, for at det opfylder miljøzonekravene. Personbiler kan få eftermonteret enten et åbent eller lukket partikelfilter.
Bemærk, at ikke alle partikelfiltre er godkendt til alle bilmodeller, hvorfor nogle personbiler kan være nødt til at få eftermonteret et dyrere lukket partikelfilter, hvis de skal anvendes i miljøzonerne.
Åbne partikelfiltre er billigere end lukkede filtre, men filtrerer heller ikke lige så godt. Åbne partikelfiltre kan typisk bestilles og monteres af din mekaniker, hvis de er godkendt til dit køretøj, mens lukkede partikelfiltre kan bestilles hos specialiserede partikelfiltermontører og kan monteres på langt de fleste køretøjer.
Får din bil et partikelfilter monteret, vil du årligt spare 1.000 kr. i partikeludledningsafgift.
De nærmere regler for eftermontering af partikelfiltre for personbiler er fastsat i:
Har din bil et fabriks- eller eftermonteret partikelfilter, som ikke er registreret korrekt i Køretøjsregisteret (DMR), kan du få det registreret ved syn i en synshal. Du kan læse mere om det på Færdselsstyrelsens hjemmeside.
Er det ikke muligt at eftermontere et partikelfilter på din bil, kan du i særlige tilfælde registrere en undtagelse eller søge om dispensation.
De nye miljøzonekrav for dieseldrevne personbiler skal være med til at sikre renere luft i de større byer.
Kommunerne har besluttet at skærpe miljøzonekravene efter en lovændring i Folketinget den 22. marts 2022, der gjorde det muligt for kommunerne også at omfatte dieseldrevne personbiler i miljøzonerne.
Det betød, at dieselpersonbiler fra den 1. oktober 2023 ikke længere lovligt kan anvendes uden partikelfilter i miljøzonen i København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg. Se kort over miljøzonerne her.
Åben alle hverdage fra kl. 9-15.
Til de simple spørgsmål om miljøzonerne og hjemmeside – få hurtigt svar.
Hvad kan vi hjælpe med på chatten?
Vi svarer så hurtigt som muligt
Få information om bøder og match af bødeforelæg.
Hvad kan vi hjælpe med på e-mailen?
Åben mandag til fredag kl. 8.30 til 11.30
Få vejledning til hjemmeside og generelle regler for miljøzonerne.
Hvad kan vi hjælpe med på telefonen?