
Registrering af udenlandske køretøjer
Ældre dieselkøretøjer skal have et partikelfilter monteret for at kunne anvendes lovligt i miljøzonerne eller være en bestemt Euronorm.
Du skal registrere et ældre udenlandsk dieselkøretøj online senest den dag, det skal anvendes i en miljøzone.
Hvis du ikke registrerer dit ældre dieselkøretøj med den korrekte dokumentation, risikerer du at få et administrativt bødeforelæg på:
Det er muligt at få bødeforelægget nedskrevet til 1.000 kr., hvis du efterfølgende sender dokumentation for, at køretøjet lever op til miljøzonereglerne. Dokumentation skal være sendt til Miljøstyrelsen senest 80 dage efter bødeforelæggets udstedelse. Læs mere under indsigelser.
Hvis dit dieselkøretøj ikke lever op til datokravet og hverken har et partikelfilter monteret eller opfylder euronormen i tabellen nedenfor, har køretøjet ikke adgang til miljøzonerne.
Du skal registrere et dieselkøretøj, hvis det er indregistreret første gang før disse datokrav:
Køretøj |
Beskrivelse |
Indregistreret første gang |
Minimum Euronorm |
---|---|---|---|
Personbil |
Du skal registrere en personbil, hvis den er indregistreret første gang før den 1. januar 2011 |
5 |
|
Minibus under 3,5 tons og over ni sæder inkl. chauffør |
Du skal registrere en minibus, hvis den er indregistreret første gang før den 1. januar 2011 |
5 |
|
Varebil under 3,5 tons |
Du skal registrere en varebil, hvis den er indregistreret første gang før den 1. september 2016 |
5 |
|
Lastbil over 3,5 tons |
Du skal registrere en lastbil, hvis den er indregistreret første gang før den 1. januar 2015 |
VI |
|
Bus over 3,5 tons og ni sæder inkl. chauffør |
Du skal registrere en bus, hvis den er indregistreret første gang før den 1. januar 2015 |
VI |
Du skal ikke registrere et nyere køretøj, der er indregistreret første gang efter datoerne ovenfor, eller hvis køretøjet kører på benzin eller er en hybrid.
Ingen udenlandske lande er på nuværende tidspunkt undtaget fra kravet om registrering beskrevet på denne side.
Nogle autocampere er også inkluderet i reglerne. Du kan læse mere om kriterierne for autocampere her.
Udenlandsk indregistrerede køretøjer, som er mere end 30 år gamle behøves ikke at blive registreret.
Under registreringen er de følgende dokumenter påkrævet:
Og enten:
Registreringen skal ske senest den dag, hvor køretøjet anvendes i en miljøzone.
Du kan anvende køretøjet i miljøzonerne lige efter at registreringen er foretaget. Du behøver ikke afvente en bekræftelse på, at registreringen er godkendt fra Miljøstyrelsen.
Registreringen er gyldig i fem år.
Miljøstyrelsen udfører stikprøvekontrol med registreringerne og kan beslutte, at en registrering er ugyldig, hvis kriterierne ikke er opfyldt.
Du kan læse mere i den tekniske miljøzonebekendtgørelse nr. 315 af 25. marts 2025 i §§ 8 og 30, stk. 4.
Få mere information om registreringspligten for udenlandske køretøjer i de danske miljøzoner her:
Du kan kontakte os på tre måder. Vælg den, der passer din forespørgsel bedst
Åben alle hverdage fra kl. 9-15
Til de simple spørgsmål om miljøzonerne og hjemmeside – få hurtigt svar.
Vi svarer så hurtigt som muligt
Få information om bøder og match af bødeforelæg.
Åben mandag til fredag kl. 8.30 til 11.30
Få vejledning til hjemmeside og generelle regler for miljøzonerne.